Specialister i VAG-elektronik – for både værksteder og private.

Naviparts har mange års erfaring og dybdegående specialistviden inden for elektronik og systemer i VAG-biler. Vi fungerer i dag som teknisk sparringspartner for både uafhængige og autoriserede værksteder – og som en tryg og kompetent løsning for private bilejere, når problemerne bliver komplekse.

Vi hjælper med avanceret fejlfinding og løsning af udfordringer i både fabriksmonteret og eftermonteret udstyr. Opgaverne spænder fra irriterende fejl og advarsler til komplekse kodnings- og kommunikationsproblemer mellem bilens systemer.

Med et bredt udvalg af professionelt diagnoseudstyr og OE-specialværktøj kan vi effektivt identificere og løse langt de fleste problemer korrekt – første gang.

Naviparts er GEKO-certificeret og har i en årrække arbejdet med kodning af startspærrerelevante komponenter, tilpasning af nøgler samt SVM-kodning af både nye og brugte dele. Det betyder, at opgaver som ofte må sendes videre, kan løses sikkert og professionelt hos os.

Vores tilgang er enkel og gennemsigtig:
Bilen diagnosticeres med fokus på at finde den reelle årsag til problemet. 
Herefter gennemgår vi løsningen sammen og aftaler det videre forløb. Du får så vidt muligt altid en klar plan og en fast pris, inden arbejdet udføres.

I de fleste tilfælde kan diagnosticering udføres inden for én arbejdstime til 995 kr.

Kontakt os på telefon 31136677 eller klik her for kontakt via mail.